Enable America Jobs

Enable America Logo

Job Information

AniCura Teamleder for veterinærsygeplejersker i skadestueteam in København, Denmark

Veterinærsygeplejerske til teamlederstilling i afdelingen for skadestue og akut medicin

søges til

AniCura Københavns Dyrehospital

AniCura Københavns Dyrehospital er et moderne, døgnåbent- og døgnbemandet hospital beliggende tæt på København centrum.

Hospitalets faglige fokus er centreret omkring henviste patienter til hospitalets specialister, intensiv pleje, monitorering og behandling af indlagte patienter i længere sygdomsforløb og patienter, som modtages i vores døgnåbne skadestue, med alle former for sygdom og tilskadekomst.

Stillingen

Arbejdsbeskrivelse:

Som teamleder for 3 veterinærsygeplejersker i skadestueteamet, vil du være ansvarlig for at sikre en effektiv og professionel drift af vores skadestueafdeling.

Du vil lede et dedikeret team af veterinærsygeplejersker og samarbejde tæt med dyrlæger og veterinærsygeplejersker fra andre hospitalsafdelinger for at sikre den bedst mulige pleje til vores patienter.

Du vil selv være en vigtig del af den operationelle drift af skadestueafdelingen, på lige fod med de øvrige sygeplejersker i teamet.

Ansvarsområder - teamleder

  • Koordinering af daglig drift i skadestueafdelingen, herunder optimering af patientbehandling og ressource-allokering.

  • Ledelse og støtte til teamet for at sikre høj kvalitet af pleje og service.

  • Træning og coaching af teammedlemmer for at styrke deres faglige og personlige udvikling.

  • Sikre overholdelse af standarder for kvalitet, sikkerhed og hygiejne i overensstemmelse med gældende forskrifter.

  • Medansvarlig for samarbejde og kommunikation på tværs af virksomheden.

    Ansvarsområder – veterinærsygeplejerske i skadestuen

    Som skadestuesygeplejerske vil du være med til at modtage klient og patient, når de ankommer til hospitalet.

  • Du vil være ansvarlig for den første, vigtige triagering og kategorisering af patienten.

  • Du vil deltage aktivt i de indledende undersøgelser som blodprøver, røntgen, scanninger mv.

  • Du vil deltage aktivt i opstarten af stabiliserende behandling, medicin, væske mv.

  • Du vil deltage aktivt i overvågning af den kritiske patient under indlæggelsen.

  • Du vil deltage aktivt i forberedelse, anæstesering og overvågning af patienten under operation.

  • Du vil deltage aktivt i alle opgaver omkring driften af skadestuen og afdelingen for indlagte patienter i aften- og nattetimer, f.eks. medicinering, pasning, pleje, luftning af indlagte, rengøring, oprydning, kørsel af prøver i laboratoriet, besvarelse af telefoner og modtagelse af klienter og patienter i receptionen mv.

    Kvalifikationer:

  • Gerne 2-5 års erfaring inden for skadestue, akutmedicin og intensiv pleje.

  • Gerne 2-5 års erfaring med ledelse eller teamledelse fra anden dyreklinik eller dyrehospital.

  • Gode ledelses- og kommunikationsevner med evnen til at motivere, inspirere og drive et team i udvikling.

  • Evnen til at arbejde effektivt under pres og træffe hurtige beslutninger i akutte situationer.

  • Selvstændig, ansvarsbevidst og med fokus på kontinuerlig forbedring og læring.

    Vi tilbyder:

  • En spændende teamlederstilling på en dynamisk og professionel arbejdsplads med fokus på faglighed og høj kvalitet, i alt hvad vi leverer.

  • Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem træning og kurser- både indenfor akutmedicin og ledelse.

  • Samarbejde med andre teamledere på AKD.

  • Fordelagtige arbejdsforhold, mulighed for fælles frokostordning, sundhedsforsikring mv.

  • Mulighed for at være en del af et højt dedikeret team, der gør en forskel i dyrenes liv hver eneste dag.

  • Stillingen er normeret til 37 timer.

  • Introduktions og oplæringsforløb – aftales i forbindelse med ansættelse og efter behov.

  • Inkluderet i den faste arbejdstid ca. 3-4 aften- og nattevagter pr. måned i hospitalets skadestue - aftales nærmere i forbindelse med ansættelse.

  • Inkluderet i den faste arbejdstid - arbejde hver 4. weekend og deltagelse i helligdagsrul – aftales nærmere i forbindelse med ansættelse.

    AniCuras ambition er at være den mest attraktive arbejdsgiver indenfor dyrlægebehandling. Vi dedikerer tid og ressourcer til udvikling af vores medarbejdere, idet vi ved, at høj medarbejdertilfredshed er nøglen til at nå vores mål om at være bedst på markedet inden for medicinsk kvalitet og kundeservice. Personlig og professionel udvikling er en naturlig del af at arbejde hos AniCura.

    Din arbejdsplads vil være AniCura Københavns Dyrehospital, Poppelstykket 11, 2450 København SV.

    Ved spørgsmål kan du kontakte Gitte Remontius Berg på gitte.berg@anicura.dk eller tlf. 2360 1760.

    Ansøgningsfrist d. 10. maj 2024, men vi kalder til samtaler løbende.

DirectEmployers